Refleksion over Feltstudie på Modul 2.

I uge 18 havde vi fornøjelsen af at komme på feltstudie i en 0.klasse.

I løbet af dette feltstudie skulle vi se om vi kunne implementere noget af vores aktuelle undervisning i dagligdagen. Vi var både en del af undervisningen og efterfølgende i deres dus.

Vi valgte den første dag at indtage en observerende position, så vi kunne lære børnene lidt at kende, og lægge en grobund for at danne relationer. I løbet af dagen blev vi dog deltagende i børnenes tiltag, og observerede derfor bl.a. hinandens interaktioner med børnene.

Det var enormt spændende, og her er et udpluk af hvad vi føler vi har lært/fået ud af det.

• Vi har fået et overordnet overblik over hvordan dagligdagen foregår i indskolingen efter indtrædelse af den nye skolereform.
   
• Vi har lært meget om kommunikation i forhold til både børn og voksne. Det er vigtigt at være bevidst om sin egen fremtræden generelt når man indgår i samspil med andre mennesker. Det er desuden vigtigt at være bevidst om non-verbal kommunikation (Jf. Bateson), man kan ikke undlade at kommunikere. Det viste sig under vores feltstudie at det var vigtigt at kunne aflæse og justere sig i forhold til børnenes kropssprog.
   
• Vi oplevede en generel kærlighed børnene imellem. Vi havde desuden en oplevelse med en mandlig pædagog der forklarede børnene at man skulle have respekt og kærlighed til naturen, for uden den eksisterer mennesker ikke. Han lærte børn om kærlighed til alt omkring dem.
   
• Interviewform og spørgeteknik er gode redskaber til antropologisk børneundersøgelse!
  Under vores feltstudie fuldførte vi en antropologisk børneundersøgelse ved hjælp af gående interview - walk and talk og fotointerview. Under vores gående interview fik vi børnene til at tage to billeder hver ud fra et emne vi havde stillet op, hvorefter vi lod børnene udvælge og navngive det af deres egne billeder de synes der var bedst. Herigennem fik vi deres dagligdagsperspektiv og deres forståelse af virkeligheden. Under disse interaktioner med børnene fokuserede vi meget på at forstørre og spejle børnenes følelser og oplevelser, det gjorde at børnene leverede en mere uddybende forklaring og at de lettere levede sig ind i situationerne.
   
• Vi har lært at selvreflektere via videoanalyse og interaktionsskemaer. Disse værktøjer har været meget brugbare i forhold til vore professionelle tilgang til børnene. Eksempelvis lavede vi et videointerview med et barn der var optaget af et computerspil. Imens han observerede et andet barn spille spurgte vi ind til hans opfattelse af spillet. Vi forstørrede hans fremstilling og anerkendte hans meninger. Efterfølgende lavede vi interaktionsskema over videoen og blev noget overraskede over resultatet. Det viste sig at drengen svarede usammenhængende, og ikke udviste alderssvarende sprogtilegnelse. Dette var enormt nyttigt i vores refleksionsarbejde mod fremadrettet kommunikation med børn/borgere/voksne.
   
• Vi er blevet opmærksomme på at bruge ICDP i vores daglige pædagogiske arbejde med børn. (Læs mere om ICDP og hent evt. artiklen fra vores undervisning her: http://dmmc.dk/ny-artikel-om-icdp/.)I forbindelse med vores arbejde med børnene er vi blevet opmærksomme på at benytte de syv første ud af de i alt otte samspilstemaer. Vi har set og følt på egen krop at samspilstemaerne virker, børnene bliver mere entusiastiske og fortæller mere frit og samarbejder lettere med os.Især under fotointerviewet oplevede vi at energiniveau, lydniveau og entusiasme steg i takt med forstørrelse, indlevelse og justering fra vores side af.

• Til slut vil vi gerne pointere at vi er blevet mere bevidste om begrebet "Professionelle kommunikation".

Over and out//

Maya, Kristina, Dorthe og Sabrina.

Kærlighed og kontekst

Et refleksionsindlæg om Maturanas forståelse af kærlighed, og om forståelse af kontekst.

Vi vil aldrig helt kunne forholde os til Maturanas forståelser fuldt ud, da det altid kun vil være vores tolkning/forståelse af hans virkelighed.

Kontekst er vigtigt for at "forstå" verden, men kontekst er ikke givent på forhånd da de er farvede af vores individuelle kognitive skemaer.

• Ifølge Maturana er virkeligheden ikke eksisterende før der er et individ til at anskue den, er al virkelighed så bare en illusion?

• Når Maturana taler om kærlighed, handler det ikke om kærlighed mellem to mennesker i et parforhold. Det handler nærmere om vores forhold til andre mennesker, dyr og ting omkring os. Men kan kærligheden  virkelig være så stor, antage så mange former og hvad er kærlighed i det hele taget for os som individer?
   
• "Et fænomen forbliver uforklarligt, så længe observationsrammen ikke er vid nok til at inkludere den kontekst, fænomenet befinder sig inden for,"(Watzlawick et al. 1967, s.20).
  Men hvem sætter observationsrammerne i hverdagen for den givne kontekst?

(Kilde: Maturana, Humberto R. & Pörksen, Bernhard (2015): Fra væren til handlen, Forlaget Mindspace.)

Om ressourceorienteret pædagogik og ICDP.

Et indlæg om vores tanker og refleksioner omhandlende ovenstående.

I den pædagogiske hverdag  er der to måder at tænke på. Hvor problem- og mangeltænkning ofte er det der bliver benyttet ubevidst til at udpege fejl og mangler, men uden at finde en løsning på konflikterne, er det langt mere givende at bruge ressource- og værditænkning som langsigtet løsning. I ressource- og værditænkning har man fokus på ressourcer, værdier og ønsker med den hensigt at skabe et billede om en positiv opnåelig fremtid, der ligger inden for det spekter, som hver person individuelt har en reel chance for at opnå.

Set i dette perspektiv kommer vi til at tænke på at det er vigtigt at arbejde med børn/brugere/borgere med vægt på det de har mulighed for at udvikle/opnå. I forhold til pædagogens rolle, er det vigtigt at have fokus på at man ser ressourcerne og det positive hos de enkelte individer, frem for kun at se udfordringer og begrænsninger.

De 8 samspilstemaer:
(Kilde: http://dmmc.dk/wp-content/uploads/2012/02/P%C3%A6dagogik-og-Kognition-AB-tekst-opsat.pdf og "Vuggestuen Skovbo (materiale fra undervisning med BSP).)

1.  Vis positive følelser:

Pædagogen viser at hun er glad for Ib og at hun er positivt indstillet til ham/har en positiv tilgang til ham. I det Ib kommer ind ad døren og Margit siger "god morgen Ib - Dejligt du kom" og "Wauw - sikke en flot bil du har".

2. Juster dig i forhold til barnet:

I det Margit justere sig til Ib, da han bliver lidt bange for vinduespudseren. "Kom lad os gå over og sige hej og se, hvad han laver". De går hånd i hånd over til manden.

Det her viser tydeligt at Margit justere sig i forhold til Ibs følelser/sindsstemning, da hun selv viser en interesse og nysgerrighed over for noget, hun normalt ikke ville studse over. På den måde justere hun hans følelser (hun gør ham nysgerrig i stedet for bange for den fremmede mand).

3. Følg Barnets initiativ, tal med barnet om de ting han/hun er optaget af:

Ulla anerkender Jette og hendes følelse af at være ked af det, fordi mor er nødt til at tage på arbejde og Ulla taler med barnet om det, som barnet er optaget af, nemlig at mor er på arbejde: "Ja, du er ked af det…Mor er på arbejde, hun kommer igen når du har sovet".

4. Giv anerkendelse og ros:

Margit er anerkendende rosende overfor Ib. Ib sætter sig over i nærheden af Margit, som smiler til ham og siger "Så er du parat Ib, og du har bilen med - det var godt".

5. Fælles opmærksomhed - hjælp barnet med at samle opmærksomheden:

Ulla skaber en fælles opmærksomhed med Jette, de har sammen fokus og opmærksomhed på, at komme videre i dagens gøremål. Videre sætter Ulla fokus på de andre børn og boldene. Jette har et fast tag i Ulla og sammen går de hen til de andre børn. Nu er der skabt et nyt fælles fokus.

6. Formidling af mening - giv mening til barnets oplevelser med følelse og entusiasme:

Faren giver Ib en positiv oplevelse fyldt med entusiasme, da han hjælper Ib af flyverdragten og samtidig får han det til at give mening for IB at han skal have flyverdragten af - altså formidler meningen til Ib.

7. Udvidelse og forklaring - uddyb og forklar:

Ulla forklarer Jette situationen med Dorthe og den trillende bold. Ulla forklarer og uddyber situationen for Jette, som med sit kropssprog viser at hun ikke helt forstår hvad der sker. "…prøv at se - Dorthe vil gerne have, at du triller bolden til hende", samtidig med at hun viser Jette, hvordan man triller bolden. 

8. Udøv ledelse og vejled barnet:

Ulla viser ledelse over for Jette. Dorthe fanger bolden sikkert og triller den tilbage igen. Jette tager bolden, da den ligger stille og kaster den hen mod Ulla, men den ryger om bag et dukkehus, så Jette ikke kan se den. Ulla siger til Jette: "hent bolden". Jette kravler hen og leder bag kassen, hvorefter hun siger "væk".

I forhold til de 8 samspilstemaer ligger punkt 1-4 meget naturligt i kroppen, og er derfor "lettere" at gå til og udføre i praksis. Vi har i forvejen fokus på at skabe den gode relation, og dette virker som et naturligt værktøj. Hvor samspilstemaerne 5-7 skal der derimod mere "arbejde" til da der er mere fokus på det lærende miljø, via disse samspilstemaer er det desuden væsentligt at man kan se/arbejde mod en udvikling hos barnet/brugeren/borgeren på sigt.

Punkt nummer 8 handler meget om overblik, man skal derfor øve sig i at holde overblikket og se det store billede.

Kommunikationens betydning for relationsarbejde

Kommunikation er roden til al god relation!

Når der tales om kommunikation i pædagogisk relationsarbejde, er der forskellige problemstillinger, som vi skal være særlig opmærksomme i vores kommende arbejde som pædagoger. Vi vil prøve at belyse et par stykker af dem, i dette indlæg.

Lad os starte med den respektable krop.
 

Begrebet "Den respektable krop" er skabt af Charlotte Paludan, og det er formuleret således:

• ”Den respektable krop er en krop, som er beskæftiget i et roligt tempo med et afdæmpet lydniveau. Beskæftiget står i modsætning til at være sonderende, til at gå rundt uden tilsyneladende mål og indhold. En vigtig del ved af at være beskæftiget er at være verbalt udvekslende, at bruge sit sprog. Tavshed er ikke respektabelt."

(Kilde: Jensen, Elisabeth Noona (2014): Pædagogikbogen, s.24. Hans Reitzels Forlag)

Begrebet kan bruges i forskellige sammenhænge. Alt i alt skal man gøre op med sig selv, om man synes det er værd at stræbe efter, eller om man vil noget andet med sit arbejde.

Hvis man vil opnå en "tilstand" ved sit pædagogiske arbejde, som kan minde om de ydre former af dette begreb - altså ro og orden, er det vigtigt at have sine relationer og kommunikation i fokus. Den respektable krop kan være værd at stræbe efter i f.eks. læringssammenhænge. Hvis man skal give/modtage/opnå ny viden, er det vigtigt at man er i stand til at fokusere og tage til sig. Det kan derfor være vigtigt at have en tæt relation til barn/bruger/borger, for at opnå den respektable krop.

Man skal huske at relationer er mere end summen af interaktioner, vi skal derfor have noget på spil, for at opnå dem.

Ud over disse aspekter, skal vi være opmærksomme på vores egen kommunikation.

Hvis vi tager udgangspunkt i "Schibbyes Dialektiske Relationsmodel", ser vi at det er vigtigt at man møder folk "der hvor de er". Vi skal have fokus på et subjekt-subjekt forhold, fremfor er subjekt-objekt forhold.

Schibbyes Dialektiske Relationsmodel:

• Grundtanken i dialektisk relationsforståelse er, at den andens anerkendelse er en nødvendig forudsætning for udvikling af selvbevidsthed.        
• Det centrale i modellen er princippet om ligeværd mellem mennesker, som defineres som en relation mellem to subjekter.
• (Subjekt: ”En der handler/tænker/føler” Objekt: En der bliver handlet med/tænkt for/defineret følelser hos)
• SUBJEKT <------> SUBJEKT
• Ligeværd er forudsætningen for anerkendelse.
• Anerkendelsesbegrebet bygger således på principper om ligeværd mellem mennesker.
• Det betyder imidlertid ikke at de personer der indgår i en anerkendende relation er/ skal være ens eller er lige.
• Anerkendelse er ikke det samme som lighed og enighed, men derimod, retten til at være sig selv.

(Kilde: Fortolkning af Schibbye (2002).”En dialektisk relatisionsforståelse”.)

Hvis vi samtidig med denne relationsform, er bevidste omkring vores verbal-sprog, kommunikere med cirkulære spørgeteknikker og anerkendende kommunikation generelt - vil vi opnå et stærkt bånd/en stærk relation med det/den pågældende barn/bruger/borger.

Vi skal altid have for øje at vi kommunikere meget mere end bare ord

Gregory Bateson (1904-1980) taler om at det er umuligt ikke at kommunikere. Selvom vi ikke bruger ord, kommunikere vi. Derfor skal vi altid have fokus på vores non-verbale kommunikation. Altså vores kropssprog, gestik, mimik og stemmeføring, da dette fortællere mere end vores ord.

Med alt dette i mente er det vigtigt at påpege at vi ikke skal blive for private i vores arbejde. Grænsen mellem personlig og privat er meget utydelig, men er den først overskredet er der ikke nogen "let" vej tilbage.
Her kan man have gavn af at bruge "De 3 P'er".

(Har man lyst til læse mere og desuden få opfrisket "De 3 P'er", anbefaler vi at læse denne artikel:

http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2011/15-2011/Personligt-og-professionelt-De-er-ikke-hinandens-modsaetninger.aspx )

Alt i alt er vores konklusion at kommunikation er ALT i pædagogisk relationsarbejde. Vi må stræbe efter den gode relation , for at opnå det bedste resultat.

Med mulighed for selvrefleksion og ny viden for vores vedkommende, vil vi nu afslutte dette indlæg.
Vi håber det har givet mulighed for refleksion, og vi står gerne til rådighed for spørgsmål og modtager gerne kritik. :)

Om at kommunikere- Et indlæg om kommunikation

Jf. Gregory Bateson(1904-1980).

Noget af det, som den her video illustrerer er, hvor vigtigt det er, at huske at møde folk der hvor de er, men med en anderkendende og åben indstilling, hvor det er vigtigt at huske, at alle børn/unge/borgere har krav på at blive mødt ligeligt. Der ud over, er det rigtig væsentligt, at man som pædagog tænker over sit kropssprog, sin mimik, gestik og sit toneleje mm. i den verbale kommunikation.

Man skal så vidt det er muligt, ikke have en forudindtaget indstilling til det barn/den borger/unge man møder også er det virkelig vigtigt, at huske, at når man ikke kommunikere, så kommunikere man alligevel. I ovenstående tilfælde, viser pædagogen både verbalt og non-verbalt, at hun har et forudindtaget billede af hvordan Sabrina er og at hun tror hun er en "ude på skrammer", selvom hun faktisk ikke siger det med ord.

Kommunikationsteori:
Ifølge Gregory Bateson (1904-1980) er kommunikation både de ting man siger og gør, men også de ting man ikke siger eller gør. Det er umuligt ikke at kommunikere. Jf. Bateson kan man altså ikke kun kommunikere indhold, men vil altid have forhold(altså relationen/ideen om den anden og mig) med i kommunikationen.

(Kilde: Jensen, Per & Ullebjerg, Inger (2015): Mellem ordene. Kap. 1., s.22-53. Forlaget Klim).

Denne video kan lægge op til selvrefleksion, kom gerne med egne indspark. 

Anderkendelse med afsæt i faglige reflektioner.

1. Hvad menes med det pædagogiske dilemma?

Det menneskelige dilemma er, at vi gerne vil gøre børnene uafhængige, men måden vi gør det på er ved at fortælle dem det, altså bestemme over dem, og herigennem kommer den asymmetriske relation på banen da der er forskel mellem pædagog og voksen.

• Hvis man ikke får udviklet selvtillid, kan det føre til dårlig selvværd, måske i værste fald depression mm.
• Der menes at vi alle er afhængige af andre, for at blive autonome(afhængige). For at barnet kan dette, har de brug for anerkendelse fra betydningsfulde voksne.

2. Hvad vil jeg fremhæve som vigtigt i forhold til min forståelse af den anerkendende relation?

• Nysgerrighed
• Afspejle barnets sindstilstand
• Selv refleksion hos pædagogen - se på sin egen andel
• Påskønnelse
• Lydhør
• Ikke en tilstand, men en proces - en tilgang til et andet menneske, ikke en metode - En holdning.
• Den anden er adskilt fra mig
• Kommunikation mellem hvert enkelt individ

3. Hvordan vil vi vurdere de voksnes handlinger i børnehaveklassen ud fra vores viden om anerkendende kommunikation?

(Analyse af:http://www.dafolo.dk/media/Praksisbeskrivelse_-_børnehaveklasse_A.pdf)

Vi ser den her praksisbeskrivelse det op i to situationer.

Den første situation omhandler Hanne, mor-Lise, far- Bjarne og Ingrid, som er pædagog i Hannes klasse.

I det tilfælde hvor Lise ringer og snakker med Ingrid, er Ingrid ikke særligt anerkendende over for, hvad Lise mener, fordi Ingrid fastholder Lise i den aftale de har lavet til forældremødet. Vi mener ikke at det er særlig anerkendende over for Hannes forældre, men at det dog er en vigtig proces, som Hanne skal i gennem og derud over er det et vigtigt signal at sende til Hanne, at man overhold aftaler og at det at man går i skole bare nogen gange kræver at man går forrest.

Da Hanne skal op til tavlen, er Ingrid ikke særlig anerkende overfor Hannes non-verbale kropssprog,  som med al tydelighed kommunikere, at hun ikke bryder sig om/eller er usikker i situationen. Ingrid får guiden Hanne igennem øvelsen og roser hende for det, hvilket er anerkendende.  Vi diskuterer hvorvidt Ingrid måske kunne have anerkendt Hannes følelser, men samtidig synes vi det er vigtigt, at hun kommer igennem øvelsen og situationen, da den baner vejen for fremtidige eventuelle fremlæggelser mm.

Den anden situation omhandler Søren, Ingrid, Pia og Mette. Først er det Mette der fortæller om sin weekenden, mens Ingrid lytter opmærksomt og på den måde er enormt anerkendende, både med kropssprog og tale. Da Mette er færdig med at fortælle, skifter Ingrid fokus til Søren, men møder ham ikke der hvor han er, allerede ved at styre hvad samtalen/sørens fortælling skal handle om(kontrollerende pædagogik). Hun møder ham, uden noget særligt kropssprog og hun vælger til sidst, at bruge en magtanvendelse på Søren, for at få ham til at sidde ned.  Ingrid burde have set sørens behov for at blive set og hørt og ikke undertrykt. Når Ingrid udtaler: "det er blandt andet det, jeg hjælper ham med, sådan en dag som idag i samlingen", retfærdiggøre hun sin egen magtanvendelse og ødelægger sig egen mulighed for at få en go og anerkendende relation med ham. Ved at give ham den følelse i kroppen, ødelægger hun balancen i klassen, da de andre også bliver ukoncentrerede.

Velkommen til os!

Velkommen til Gruppe 4L.

Medlemmer:

Sabrina Duelund
Dorthe Bertelsen
Maya Durinck
Kristina Sørensen


Vores gruppekontrakt:

1. Vi har ansvar for egen læring!

2. Man giver besked til gruppen PÅ FORHÅND hvis man har fravær, hvis man har aftalt gruppearbejde eller vejledning.

3. Man forbereder hver især det aftalte til gruppearbejde.

4. ÆRLIGHED!! Alle har dårlige dage eller kan "komme i klemme" og det er okay, men vær ærlig omkring det.

5. Hvis man ikke deltager aktivt i skriftligt arbejde/gruppearbejde, er det okay at ens navn bliver slettet fra det skriftlige produkt. (Det er selvfølgelig kun ved gentagne tilfælde.)

6. Hvis ovenstående ikke overholdes, er konsekvensen:
- Offentlig ydmygelse på denne blog!
- Kage.
- Snak med vejleder ved gentagne problemer.

7. Hvis man er syg/ikke har mulighed for at møde op til gruppearbejde, skal man - så vidt det er muligt, arbejder man med hjemmefra fra OneNote.

8. Har man ikke været tilstede til gruppearbejde, er det ens eget ansvar at få læst op på blog og OneNote.